Havnestrejke i USA koster dyrt
Strejkende havnearbejdere i Los Angeles og Long Beach koster dagligt de to havne i nærheden af en milliard dollar.
Havnearbejderstrejken i de to store californiske havne Los Angeles og Long Beach begynder nu for alvor at gøre ondt. Senest har Los Angeles borgmester Antonio Villaraigosa opfordret parterne til at finde en løsning på den seks dage lange strejke, der har lammet 10 ud af 14 containerterminaler i Los Angeles og Long Beach.
De 800 strejkende havnearbejdere i International Longshore and Warehouse Union har netop afvist et udspil fra arbejdsgiverne, der ville sikre de bedst betalte havnearbejdere en årsløn på 195.000 USD. De strejkende påpeger, at gennemsnitslønnen kun er godt 40 USD – hvilket svarer til en årsløn på godt 80.000 USD, hvilket de mener er alt for lidt. Fagforeningen har krævet en lønstignig på 2,5 pct.
Det skriver Los Angeles Times.
Strejken har lammet store dele af logistiksektoren i Californien og tilstødende stater, der tilsammen beskæftiger knap 600.000 medarbejdere.