23948sdkhjf

Veje til havne er en vindersag

Danske Havne argumenterer for infrastrukturinvesteringer i havnenes baglandsforbindelser – indlæg af Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen.

Danske Havne argumenterer for infrastrukturinvesteringer i havnenes baglandsforbindelser – indlæg af Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen.



Meget ofte hører vi i Danske Havne om udenlandske virksomheder, der søger placering i en europæisk havn. De danske havne har et godt ry i udlandet, og Invest in Denmark, handelskamre og ambassader gør en stor indsats. Virksomhederne spørger meget ind til, om den rigtige arbejdskraft er til stede, og om infrastrukturen sikrer hurtig og nem adgang til den nye lokalitet.

Arbejdskraften er til stede i de mange havnebyer. Den er veluddannet og mange mangler job. Men infrastrukturen kan blive bedre til de fleste havne, og det giver minus, når udenlandske virksomheder undersøger forskellige lokaliteter.

I Danske Havne har vi ikke opgivet håbet om, at Folketinget finder 350 mio. kr. til vej- og baneprojekterne i Havnepakke 3. Sker det, er kommunerne parate med andre 300 mio. kr., og alle projekterne kan gennemføres i 2013.

Jobs her og nu

Det giver beskæftigelse både nu med anlæg, og igen når flere aktiviteter kommer til.

Og der kommer nye aktiviteter til. I kriseårene er der skabt 1.000 nye job i de nordjyske havne.

Også Invest in Denmark får endnu bedre argumenter for at få udenlandske virksomheder til Danmark.

Alle vinder, når veje og baner til havne forbedres.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.86