23948sdkhjf

Air Arabia dropper Billund

Den 20. november kunne Billund Lufthavnen udsende en længere pressemeddelelse med overskriften "Billund Lufthavn satser på Afrika", hvori forventningerne til den nye lavprisrute med Air Arabia til Marrakech blev beskrevet.

Den 20. november kunne Billund Lufthavnen udsende en længere pressemeddelelse med overskriften "Billund Lufthavn satser på Afrika", hvori forventningerne til den nye lavprisrute med Air Arabia til Marrakech blev beskrevet.



Men nu er det foreløbigt slut, inden det hele reelt er begyndt. På søndag den 2. december flyver Air Arabia sin foreløbigt sidste afgang på ruten. Det blev dermed til blot tre returflyvninger siden ruten blev etableret søndag den 18. november.

Der var en forventning om 12.000 årlige passagerer baseret på en ugentlig afgang med et 168 sæders Airbus A320-fly. Men på flere afgange i december var der kun solgt omkring 25 procent af sæderne, hvorfor Air Arabia har truffet en hurtig beslutning om at suspendere ruten i vintertrafikprogrammet.

Det er naturligvis også skuffelse at spore i Billund Lufthavn, der blot en uge efter den udsendte pressemeddelelse fik underretning om, at ruten vil blive suspenderet.

- Vi satser fortsat på Afrika og Marokko. Om det bliver med Air Arabia fra sommerfartplanen, eller det bliver med andre operatører, det vil så tiden vise, siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047