Havnearbejdere går i strejke
Havnearbejdere i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg har nedlagt arbejdet.
Det sker i protest mod en EU-beslutning der angiveligt går ud på, at besætningen på skibe fremover må overtage det arbejde havnearbejderne i dag udfører.
- Vi protesterer mod den EU-beslutning, som i disse timer er ved at blive vedtaget i Portugal, siger en strejkende havnearbejder i Aalborg, der ønsker at være anonym, til TV2 Nord.
- De danske havnearbejdere kan ikke stå inde for sikkerheden og præcisionen, hvis vi ikke selv må udføre arbejdet med for eksempel lastning af containere ombord på skibene, siger den strejkende.
Arbejdet i havnene er nedlagt i et forsøg på at lægge pres på politikerne.
”Vi vil lægge mest muligt pres på EU-forhandlerne i Portugal lige nu”, siger den anonyme havnearbejder til TV2/Nord.