23948sdkhjf

Esbjerg vil med i samarbejde

Esbjerg søger nu om optagelse i et internationalt netværk af byer - World Energy Cities Partnerships - som arbejder for at fremme energisektoren lokalt via globale kontakter.

Esbjerg søger nu om optagelse i et internationalt netværk af byer - World Energy Cities Partnerships - som arbejder for at fremme energisektoren lokalt via globale kontakter.



Netværket består i dag af 19 byer fra blandt andet Norge, USA, Storbritannien og Rusland

- Esbjerg står til at opnå konkrete fordele ved at være medlem af WECP, fx holdes netværksmøder, så de falder sammen med de store olie- og gas konferencer rundt om i verden. Det er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på Esbjerg og skabe nye kontakter både i forhold til at tiltrække nye virksomheder og selvfølgelig etablere samarbejde med vores lokale virksomheder, siger borgmester Johnny Søtrup.

Byer kan ikke bare melde sig ind i samarbejdet. Nye byer optages kun på anbefaling af andre byer. Venskabsbyen Stavanger støtter Esbjergs kandidatur.

- Vi har et tæt samarbejde med Stavanger, med hvem vi deler erhvervsprofil samt orienteringen mod Nordsøen. Og efter samtaler med min kollega i Stavanger, kunne jeg se fordelene for Esbjerg både i forhold forretningsudviklende aktiviteter, men også muligheden for fælles projekter omkring og vidensdeling omkring best practice på kommunale arbejdsområder og hvordan vi arbejder i relation til vores erhvervsliv”, siger Johnny Søtrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063