Padborg viser vejen
Padborg går forrest i landet når det gælder samarbejde mellem virksomheder om at bekæmpe kriminalitet, skriver Globus Guld.
Den store opmærksomhed, på at få stoppet indbrud i lastbiler samt tyveri af gods og lastbiler, har medført at politiet fremhæver Padborg når snakken falder på samarbejde mellem erhvervdrivende.
I Padborg er det lykkedes for virksomhederne, der til dagligt kæmper indbyrdes om kunderne, at holde et venligt øje med hinandens ejendom når mørket falder på. Hvis der opdages mærkelige ting, er man ikke længe om at få kontaktet vedkommende der ejer ejendommen, eller man griber selv ind.
Det samarbejde har udmøntet sig i en ny såkaldt sikringsmanual udarbejdet af interessenter på området. Manualen kan være gavnlig for alle virksomheder og ikke kun transportindustrien fortæller politiet.