23948sdkhjf

Begrænset overhalingsforbud for lastbiler bliver permanent

For et år siden indførte transportministeren en forsøgsordning med tidsafgrænsede overhalingsforbud for lastbiler på en række udvalgte motorvejsstrækninger.

For et år siden indførte transportministeren en forsøgsordning med tidsafgrænsede overhalingsforbud for lastbiler på en række udvalgte motorvejsstrækninger.



Overhalingsforbuddene gjaldt kun i myldretiderne, hvor lastbiler i overhalingssporene erfaringsmæssigt kan resultere i frustrationer hos medtrafikanterne. Uden for myldretiderne skulle lastbilerne stadig have lov til at overhale hinanden inden for færdselslovens normale rammer.

Nu lægger transportministeren op til at gøre forsøget permanent fra 1. december, som er den oprindelige udløbsdato. Det modtages positivt i vejgodstransportens brancheorganisation ITD.

- De tidsafgrænsede overhalingsforbud har vist sig at være det fornuftige kompromis, der skulle til for at stoppe den tilbagevendende diskussion om lastbiloverhalinger, der generer og frustrerer medtrafikanterne, siger Nikolaj Stig Nielsen, der er kommunikationschef i ITD.

- Vi er selvfølgelig indforståede med, at lastbilerne skal give plads for at få plads. Derfor er vi også med på at gøre forsøget permanent i håb om, at den fredelige sameksistens, vi har opnået mellem inder- og ydersporene, så også bliver det, siger Nikolaj Stig Nielsen.

ITD iværksatte i 2010 dialogkampagnen ’Holder DK Kørende’, der skulle kaste lys over befolkningens holdning til lastbiltransport. Og det allerhotteste emne var netop lastbilernes overhalinger på motorvejene.

- Næsten alle de reaktioner, vi fik fra befolkningen, handlede om overhalingerne. Det er temaet over dem alle, lige så snart en privatbilist ser et billede af en lastbil, siger kommunikationschefen.

Han erkender, at debatten handler mest om, hvordan medtrafikanterne opfatter lastbilernes overhalinger og kun i mindre grad om, hvordan overhalingerne reelt påvirker trafikken.

En rapport fra Vejdirektoratet viser, at andelen af lastvogne i venstre spor er reduceret fra 2-3 procent til 0,5-1 procent i forbudsperioderne.

Længere strækninger med overhalingsforbud:

E 45 fra Skærup syd for Vejle til nord for tilslutningsanlæg Skanderborg V.

E20 mellem Motorvejskryds Køge og Ringsted – i morgentimerne mod København og i eftermiddagstimerne mod Ringsted.

E20 mellem Tietgenbyen (Odense Ø) og Lillebælt.

E45 mellem Kolding S og Frøslev Grænse.

E45 mellem Aalborg og tilslutningen til rute 13 mod Viborg.

Herudover er der også indført overhalingsforbud på en række kortere strækninger, betinget af færgetræk, broer, større stigninger eller almindeligvis tæt trafik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062