23948sdkhjf

DTL: Arbejdsskadeafgift gør mere skade end gavn

Regeringens planer om 1. januar at indføre en afgift på indbetalte bidrag til erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger til arbejdsulykker har fået særdeles knubbede ord med på vejen af mange erhvervsorganisationer og oppositionens partier i Folketinget.

Regeringens planer om 1. januar at indføre en afgift på indbetalte bidrag til erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger til arbejdsulykker har fået særdeles knubbede ord med på vejen af mange erhvervsorganisationer og oppositionens partier i Folketinget.



Ved førstebehandlingen af lovforslaget L68 i Folketinget i går blev der udtrykt mange bekymringer over endnu en afgift på erhvervslivet uden et egentligt incitament til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen. Kritikerne slår fast, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det arbejdsmiljø, medarbejderne bliver tilbudt, og den afgift, der skal betales.

Det fremgår af lovforslaget, at afgiften skal udgøres af 17 pct. af det samlede bidrag til erhvervssygdomme og 12 pct. af de udbetalte erstatninger til arbejdsulykker, og det vil indebære, at afgiftsgrundlaget, og dermed arbejdsskadeafgiften, øges fra år til år. Afgiften tænkes at træde i kraft allerede 1. januar 2013 og skal bygge på det forudgående årserstatningsudbetalinger. Det ventes at indbringe statskassen omkring 300 mio. kr. årligt.

Dansk Arbejdsgiverforening har i et omfattende høringssvar konstateret, at regeringen med arbejdsskadeafgiften har konstrueret en egentlig skatteskrue:

- Danmark har allerede mistet 170.000 arbejdspladser på det private arbejdsmarked, og det kan ikke have sin rigtighed, at regeringen med arbejdsskadeafgiften bidrager til, at dette tal bliver højere. Det er den forkerte vej i forhold til regeringens løfter om at skabe vækst og beskæftigelse, hedder det i høringssvaret.

DA holder fast ved, at der er tale om en ren skat på arbejde, da det ikke er på tale, at provenuet fra arbejdsskadeafgiften øremærkes arbejdsmiljøet. Provenuet går derimod direkte i statskassen. Det er en særdeles høj pris at betale for en afgift, der ikke en gang vil kunne bidrage til bedre arbejdsmiljø, mener DA.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm oplyser, at DTL har tæt kontakt til Dansk Erhverv i denne sag, der betyder yderligere byrder på transporterhvervet.

- Det er almindeligt kendt, at transporterhvervet er et af de erhverv, der er hårdt ramt af arbejdsulykker, og det ønsker ikke mindst erhvervet selv ændret. Men en skatteskrue, som der lægges op til her, bidrager ikke til andet end at bringe virksomhederne yderligere i knæ økonomisk, udtaler Ove Holm, der også finder det kritisabelt, at det skal koste 200 mio. at opkræve de 300 mio., som lovforslaget lægger op til.

Sagen bringes op på et møde i Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg den 12. december, oplyser Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065