Ønsker en udvidelse af rute 11
Folketinget er i gang med at undersøge mulighederne for en udvidelse af vejen fra grænsen op til Korskroen, men i Varde Kommune vil man også have udvidet rute 11 fra Korskroen videre til Varde.
- En udvidelse vil få betydning på mange områder i kommunen, siger borgmester Gylling Haahr.
- Det er et længe næret ønske fra erhvervslivet, pendler og turister her i området, som skal igennem det nåleøje fra Varde og til Korskroen, siger Gylling Haahr.
Kommunen har selv fået lavet en undersøgelse af en udvidelse fra Korskroen til Varde, og i følge Gylling Haahr viser den, at en udvidelse vil kunne betale sig - rent samfundsøkonomisk.
Undersøgelsen er nu sendt til transportministeren.
Hvis der skal være håb om en udvidelse, så skal pengene formentlig findes i de såkaldte tilbagefaldsmidler - penge der er blevet til overs fra andre store projekter.
- Det sker nok ikke indenfor de næste et til to år, men nu har vi gjort opmærksom på det, siger Gylling Haahr.