23948sdkhjf

SAS presses af airberlin

Når sommerfartplanen for 2013 træder i kraft til marts bliver det med et udvidet antal airberlin-flyvninger fra Berlin til Polen.

Når sommerfartplanen for 2013 træder i kraft til marts bliver det med et udvidet antal airberlin-flyvninger fra Berlin til Polen.



Ruten fra Berlin til Warszawa går fra to til tre daglige flyvninger på hverdage. Det samme gør ruten fra Berlin til Krakow, mens ruten til Gdansk fortsat vil blive befløjet to gange om dagen på hverdage. Det skriver check-in.dk.

Med optrapningen på de polske feederruter får airberlin 48 ugentlige flyvninger mellem den tyske hovedstad og Polen. Optrapningen er en udfordring af det polske luftfartsselskab LOT, men også af SAS, der ikke går af vejen for at betegne Polen som sit hjemmemarked på linje med Danmark, Norge og Sverige. SAS har således et finmasket net af feederruter fra polske byer ind til København, hvor der er forbindelse videre ud i Europa og verden. Den feedertrafik vil airberlin forsøge at gøre indhug i.

I år regner airberlin med at 40.000 passagerer vil rejse på selskabets ruter mellem Berlin og de tre polske destinationer. Og forventningen er, at det tal bliver endnu højere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063