23948sdkhjf

Sund & Bælt skal ikke bygge bro

At lade Sund & Bælt opføre og finansiere en ny Storstrømsbro er ikke løsningen.

At lade Sund & Bælt opføre og finansiere en ny Storstrømsbro er ikke løsningen.



Det siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S), efter Dansk Folkeparti mandag forsøgte at imødekomme regeringen med et nyt forslag til, hvordan der findes penge til udskiftning af den nedslidte bro mellem Falster og Masnedø.

- Sund & Bælt svømmer ikke i penge. I 2009 tog Infrastrukturfonden ni milliarder fra Sund & Bælt, som de endnu ikke er begyndt at betale tilbage på. Sandheden er derfor, at hvis de skal føre flere penge til et eller andet, så er det et råderum, der ligger ude i 2023-2025. Så det er altså ikke penge, der er her og nu, siger ministeren, som dog kvitterer for forslaget fra Dansk Folkeparti.

- For det betyder, at der er bevægelse i debatten, og jeg vil meget gerne løse det her problem, siger han til folketidende.dk.

Forhandlingerne om finansieringen af broen brød for nylig sammen, fordi regeringen og oppositionen ikke kan blive enige om, hvor pengene skal komme fra. Regeringen vil tage dem fra Infrastrukturfonden, mens oppositionen mener, pengene skal tages fra Femernforbindelsens brugerbetaling. Med det nye udspil tages pengene ikke direkte fra Femern AS, men fra Sund & Bælt, som også blandt andet A/S Øresund og A/S Storebælt hører under.

Indtil videre er der ikke sat dato på, hvornår forhandlingerne genoptages. Men Henrik Dam Kristensen understreger, at han gør, hvad han kan, for at finde en løsning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063