Ny transportmand i Aabenraa
Ole Junker Strandlyst er ansat som projektleder hos Erhvervenes Hus Aabenraa.
Udover generelle erhvervsserviceydelser, vil Ole Strandlyst bruge en stor del af sin tid som projektleder indenfor transport- og logistikerhvervet i Aabenraa Kommune, bl.a. som tovholder og kontaktperson på markedsføring og udbredelse af kendskab til GateDenmark, styrkelse af GateDenmarks transport- og logistiknetværk samt kriminalitetsforebyggende projekter i Padborg.
Ole Strandlyst kommer fra en stilling som projektleder hos Danfoss Power Electronics A/S. Han har brede kompetencer indenfor projektstyring på såvel internationale som danske projekter, specifikt indenfor produktudvikling og kostoptimering samt formidling og kommunikation mellem interessenter i både små og mellemstore virksomheder samt større koncerner.
Privat er Ole Strandlyst gift med Tina og bosat i Rødekro med parrets tre drenge. Ole Strandlyst underviser desuden i ungdomsskolen i Tinglev i sin fritid og går ture som Natteravn både i Rødekro og Aabenraa.