23948sdkhjf

Rederiforening kræver global klimaløsning for søfarten

Regulering af skibsfartens CO2 udledning er en opgave for IMO, fastslår Danmarks Rederiforening på kanten til nyt klimatopmøde.

Regulering af skibsfartens CO2 udledning er en opgave for IMO, fastslår Danmarks Rederiforening på kanten til nyt klimatopmøde.



Når 195 nationer, der har tilsluttet sig United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), mødes på mandag i Doha for at holde det 18. Klimatopmøde – COP 18 – må der fokus på at sikre et klart mandat til FN’s Internationale Maritime Organisation, IMO, om at arbejde videre med CO2 -reguleringen for den internationale skibsfart, lyder opfordringen fra Rederiforeningen.

COP18, som strækker sig over 14 dage, har nemlig igen skibsfarten på dagsordenen, og fra dansk og europæisk side ligger der et forhandlingsoplæg, der lægger op til, at CO2 -reduktioner fra skibsfarten skal foregå via arbejdet i IMO.

Det støtter Rederiforeningen fuldt ud.

- Men som vi har set det ved de sidste mange COP-møder – tænk bare på COP15 her i København – er forhandlingerne meget fastlåste mellem i- og ulandene. Så selvom skibsfarten er en global industri, som skal reguleres derefter, bliver skibsfarten taget som gidsel i uenighederne mellem verdens regeringer. Resultatet er, at vi stadig mangler bindende, ambitiøse og klare mål for skibsfartens CO2 -udledning, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

Ulande spænder ben

Uenighederne i COP-regi smitter nemlig af på forhandlingerne i FN’s internationale maritime Organisation, IMO, hvor ulandene kræver UNFCCC-princippet ’common but differentiated responsibilities’, altså at ulandene behandles lempeligere i reduktionsindsatsen, indført. Heroverfor står IMO’s princip ’no more favourable treatment of ships’ som betyder, at alle skibe uanset flag skal leve op til de same krav.

- Vi håber, at regeringerne på COP18 kan nå til enighed om et klart mandat til IMO om at arbejde videre med CO2-reguleringen for skibsfarten. IMO vedtog allerede i 2011 et regelsæt af tekniske og operationelle tiltag, der træder i kraft ved årsskiftet. Således vil skibe, der bygges frem mod 2025 være 30 % mere energieffektive end skibe af samme type i dag, forklarer Jan Fritz Hansen.

IMO skal på det næste møde på sin miljøkomité i maj 2013 drøfte ni forskellige forslag til et markedsbaseret instrument til yderligere CO2 -reduktion fra skibsfarten. Men som den politiske situation ser ud nu, bliver det vanskeligt at nå til enighed. Derfor er det nødvendigt, at COP18 får givet et klart mandat til IMO, så forhandlingerne kan komme videre der.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064