IRU-diplom til en SPF-Danmark medarbejder
I dag modtog SPF-Selskabet’s chauffør Flemming Jensen, Gedved, International Road Transport Unions (IRU’s) æresdiplom.
Hvert år kårer International Road Transport Union, IRU, verdens bedste chauffører og uddeler prisen "IRU Diplôme d´Honneur"
Flemming Jensen har siden 1973 været chauffør hos SPF-Selskabet der er verdens største transportør af levende svin. SPF-Selskabet der har hovedsæde i Vejen, er en afdeling under SPF-Danmark P/S.
I anledningen af overrækkelse af diplomet sagde Direktør Peter Skov Madsen fra SPF-Danmark bla.:
- Flemming, der i 2013 har 40 års jubilæum hos SPF-Selskabet, har i alle årene kørt eksemplarisk med meget få skader. Flemming er til dato den chauffør der har været ansat i flest år, kørt flest kilometer og rekord mange grise Vi har regnet ud af han har kørt ca. 3,5 milloner kilometer. Flemming er en meget loyal og pligtopfyldende chauffør som kunderne sætter stor pris på. Vi er stolte over, at Flemming kører hos SPF-Selskabet og ønsker ham hjertelig tillykke med den meget flotte udmærkelse.
På billedet overrækker Direktør Peter Skov Madsen æresdiplomet til Flemming Jensen.
Skrappe betingelser
Betingelserne for at komme i betragtning til prisen er bl.a. at chaufføren skal have været aktiv i erhvervet i mindst 20 år, og have kørt til nuværende og eventuelle tidligere arbejdsgiveres fulde tilfredshed, chaufføren skal have været ansat i samme virksomhed i mindste 5 år og have kørt mindst 1 mio. kilometer som professionel chauffør i international trafik, chaufføren må ikke inden for de sidste 20 år have forårsaget alvorlige trafikulykker med personskader, der kan lægges den pågældende til last, chaufføren må ikke inden for de sidste 5 år have begået alvorlige overtrædelser af de regler, der regulerer erhvervet, hverken i hjemlandet eller i andre lande, der er kørt i.