Tyvetækkeligt gods: Forsikringsselskab kunne ikke løfte bevisbyrden for grov uagtsomhed hos speditør og kurerfirma i sag, hvor politiet opgav tyverisigtelse mod ansatte.

Sø- og Handelsretten har den 31. oktober afsagt endnu en dom i en efterhånden lang række om ”tyvetækkeligt gods”. Problematikken omkring tyvetækkeligt gods – eller ”værdigods” som det også kaldes - går i korthed ud på, at visse typer af gods er så værdifulde, at retspraksis har krævet, at de opbevares og iagttages på en ganske særlig måde af transportøren og at konsekvensen af, at det ikke sker, er, at der statueres grov uagtsomhed med den konsekvens, at kontraherende og udførende fragtfører ikke kan ansvarsbegrænse ansvaret efter typisk CMR-reglerne, idet der sædvanligvis er tale om landevejstransport.

Bevisbyrden, for at der rent faktisk er udvist grov uagtsomhed, påhviler den der påstår det (skadelidte eller dennes forsikringsselskab), og derfor bliver der i den slags sager gjort meget ud af at indhente så mange faktiske oplysninger som muligt om indretning af terminalområder, tilrettelæggelse af transporten, mv.

I den sag, hvor Sø- og Handelsretten netop har sat punktum, var spørgsmålet, om en større dansk speditør i forhold til afsenderen (et filmselskab) som kontraherende fragtfører havde udvist grov uagtsomhed i forbindelse med tyveri af en forsendelse playstation-spillekonsoller under CMR-transport.

Det forsikringsselskab, som havde tegnet forsikringen for vareejeren (filmselskabet), havde udbetalt en erstatning på godt 400.000 kr. og derudover afholdt godt 21.000 kr. til survey, ligesom filmselskabet selv havde en omkostning på godt 5.000 kr. i selvrisiko.

Speditøren, der havde ment, at man kunne nøjes med at ansvarsbegrænse erstatningen efter det maksimum på 8,33 SDR pr. kg, der fremgår af CMR-lovens § 29, stk. 2, jf. stk. 1, havde til forsik-ringsselskabet og filmselskabet udbetalt i alt 63.482,63 kr. men blev stævnet for restbeløbene på hhv. knap 360.000 kr., samt det oven for anførte selvrisikobeløb.

Sagen startede med, at speditøren for filmselskabet påtog sig at udføre en transport af et parti Play Station spillekonsoller fra selskabets lager i Brøndby til filmselskabet i Norge, til hvem filmselskabet havde solgt spillekonsollerne.

Speditøren udstedte ikke et fragtbrev på forsendelsen, men udfærdigede en unloading list som transport specifikation.

Forsendelsen blev lastet af speditøren i Brøndby den 25. september 2009, hvorefter speditøren overlod udførelsen af transporten til deres undertransportør, et kurerfirma, som efter afhentning af traileren hos speditøren i Brøndby henstillede den på kurerfirmaets plads i Greve samme dag ca. kl. 15.30.

Af kørselsrapporten fremgik, at chaufføren ankom til Oslo søndag den 27. september 2009 kl. 20.50.

Ved losningen af traileren i Oslo blev det konstateret, at forsendelsen var bortkommet under transporten, hvorefter forholdet blev anmeldt til norsk politi.

Forsikringsselskabet foranledigede herefter, at der blev gennemført en fælles besigtigelse. Af besigtigelsesrapporten af 13. november 2009 udarbejdet af et survey-firma fremgår følgende om parkeringsområdet:

”- Pladsen i … er indhegnet og bevogtet af vagtselskabet GS4 imellem kl. 18.00- kl. 06.00.

- Området er omkranset af trådhegn med en højde på ca. 2,20 meter inkl. 2 rækker pigtråd øverst i hegnet.

- Indkørselsporten er en svær jernport med en højde på ca. 1,90 meter, som iflg. det oplyste, lukkes automatisk dagligt kl. 18.00 indtil kl. 06.00, og i mellemtiden kun kan åbnes ved anvendelse af en kode

- På adressen (xx) bor der flere forskellige virksomheder, herunder bl.a. (et udlejningsfirma), som på besigtigelsestidspunktet havde mange trailere stående på pladsen imellem kontorbygningen og umiddelbart ud imod Motorvejen helt op imod trådhegnet…”

I rapporten konkluderes følgende:

Af en udskrift med registrerede traileralarmer for den pågældende trailer fremgår, at trailerens bagdøre blev åbnet den 25. september 2009 kl. 15.43 og lukket igen kl. 15.45. Herefter var bagdørene åbne fra kl. 18.21 til kl. 18.52 og igen fra kl. 19.05 til kl. 19.51 samt fra kl. 20.17 til kl. 20.24.

Kurerfirmaets direktør anmeldte to af kurerfirmaets medarbejdere til politiet for tyveri af spillekonsollerne. De to medarbejdere blev afhørt af politiet hhv. den 7. oktober 2009 og den 12. oktober 2009.

Den 7. december 2009 opgav Midt- og Vestsjællands Politi påtale mod chaufføren og de to medarbejdere og sagen blev sluttet i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 2, da der ikke forelå tilstrækkelige beviser i sagen til, at der kunne forventes domfældelse i sagen.

Under den senere sag blev der fremlagt fotos fra kurerfirmaets plads samt en skitse over pladsen, hvoraf fremgår to positioner for trailerens placering. Position 1 er angivet på gårdspladsens parkeringsområde, hvor chaufføren parkerede den og position 2 er angivet foran værkstedsbygningen, hvortil traileren blev flyttet.

Advokaterne for hhv. forsikringsselskabet og filmselskabet gjorde i Sø- og Handelsretten gældende, at speditøren som kontraherende transportør var erstatningsansvarlig i henhold til CMR-lovens § 24, stk. 1. Speditøren kunne ikke begrænse sit erstatningsansvar for den indtrådte skade, jf. CMR-lovens 37, idet det måtte lægges til grund, at Play Station spillekonsollerne var bortkommet som følge af tyveri begået af kurerfirmaets medarbejdere.

Der blev i den forbindelse bl.a. henvist til en forklaring afgivet af kurerfirmaets direktør om, at det var første gang, at hans medarbejdere havde flyttet en trailer, og at det sædvanligvis er lasteren, som efterspænder hjulene.

Dernæst fremgik det af trailer loggen, at bagdørene havde været åbne i næsten 1 ½ time over flere omgange, mens traileren stod placeret på position 2. Hertil kommer, at chaufføren kun gjorde et enkelt stop under turen til Oslo, og det var usandsynligt, at tyveriet blev begået under dette stop på færgen.

Det måtte efter sagsøgerens opfattelse endvidere lægges til grund, at tyveriet ikke kunne være begået efter ankomsten til Oslo, idet tyveriet nødvendiggjorde anvendelsen af en gaffeltruck eller en palleløfter, og at chaufføren ville have vågnet herved. Herefter er det godtgjort, at tyveriet blev begået fredag den 25. september 2009 mellem kl. 18 og 21, hvor traileren henstod på kurerfirmaets plads. Da der kun var to medarbejdere til stede på pladsen, måtte tyveriet være blevet begået af disse to medarbejdere.

Advokaten slog endvidere på, at speditøren skulle udvise ekstra agtpågivenhed ved transport af højværdivarer, som skulle henstå i en trailer fra fredag til søndag. Ved at henstille traileren uaflåst og uden opsyn på kurerfirmaets plads, havde speditøren efter advokatens opfattelse udvist grov uagtsomhed, hvorfor speditøren også som følge heraf ifalder ubegrænset erstatningsansvar i anledning af det lidte tab.

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at det tyveritækkelige gods blev sendt som almindeligt gods uden angiven særlig værdi og uden oplysning om godsets nærmere art. Endvidere blev det lagt til grund, at traileren fredag den 25. september 2009 blev læsset med gods hos speditøren, at godset var pakket i sort plast, således at chaufføren ikke havde nogen praktisk mulighed for at undersøge godsets styktal og stand.

Chaufføren hverken kvitterede for modtagelsen af godset eller tog forbehold over for dette, idet der ikke blev anvendt det i CMR-loven foreskrevne fragtbrev. Der forelå således efter rettens opfattelse ingen anden dokumentation for, hvad der blev læsset på traileren, end den såkaldte unloading list, som afsenderen ensidigt udfærdigede.

Vogntoget blev fredag eftermiddag henstillet for weekenden på kurerfirmaets plads af chaufføren, der efter rettens opfattelse ikke havde haft kendskab til godsets art og henstilling skete i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvormed speditøren var bekendt.

Selv om traileren ikke var aflåst og heller ikke bakket op mod en mur, således at tyveri blev udelukket eller vanskeliggjort, fandtes denne henstilling ikke at kunne tilregnes som groft uagtsom, idet pladsen, som også benyttedes af andre, både var aflåst og videoovervåget.

Retten lagde endvidere vægt på, at chaufføren ved ankomsten til Oslo søndag aften den 27. september 2009 i overensstemmelse med sædvanlig fremgangsmåde og som anvist af speditøren bakkede traileren op til speditørens port med dørene åbne, hvorefter han lagde sig til at sove i trækkeren.

Chaufføren havde forklaret, at han næppe ville have hørt, hvis porten eller døren blev åbnet, og at han næppe heller ville have bemærket, hvis nogen var gået ind i traileren. Han vågnede først mandag morgen, da en truck kørte ind i traileren og påbegyndte aflæsning, hvorved tyveriet blev opdaget, idet en palle midt i vognen var tømt for indhold.

Det fremstod herefter som usikkert, om det tyveritækkelige gods faktisk var blevet indlæsset i traileren, og om det i givet fald blev bortfjernet under trailerens henstilling på kurerfirmaets plads eller under det natlige ophold i Oslo, hvor chaufføren sov med dørene til traileren stående åbne op til speditørens rampe.

Loggen kunne ganske vist tyde på, at traileren var blevet åbnet ad flere omgange på kurerfirmaets plads. Imidlertid var det uvist, om uret i loggen gik rigtigt, ligesom der efter det oplyste var ganske mange andre end ansatte hos kurerfirmaet, som med en fælles kode havde adgang til kurerfirmaets plads, herunder nogle firmaer, som havde døgnåbent.

Herefter, og idet strafferetlig forfølgning af ansatte hos kurerfirmaet var opgivet af anklagemyndigheden, fandtes der efter rettens opfattelse ikke at være ført tilstrækkeligt bevis for sagsøgernes anbringende om, at det omhandlede tyveritækkelige gods var bortkommet ved tyveri begået af ansatte hos kurerfirmaet. Speditøren, der allerede havde betalt begrænsningsbeløbet, blev dermed frifundet.