23948sdkhjf

Isbrydning og solidarisk ordning

Danmarks Rederiforening og DI/Transport er ret fortørnede over, at solidaritets-princippet om isbrydning bliver brudt.

Danmarks Rederiforening og DI/Transport er ret fortørnede over, at solidaritets-princippet om isbrydning bliver brudt.



I et svar til forsvarsminister Nick Hækkerup og forsvarsudvalget skriver de to foreninger:

- Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, DI/Transport, Danske Havne og Forsvarsministeriet har gennem længere tid forhandlet en ny organisering af beredskab og isbrydning i de danske farvande.

Forslaget er fremlagt i Lov om ændring af Statens Istjeneste, L45, og som et vigtigt element er aftalt en solidarisk ordning, som kan sikre søtransport til farvande og havne, der først og mest rammes af isproblemer.

Der tegner sig nu et politisk flertal for at fritage havnene på Vestkysten fra loven og tilsidesætte forslaget fra et enigt erhverv, der var villig til at påtage sig et samfundsansvar. Ved at friholde vestkysthavnene undsiger man erhvervets solidariske løsning. Det kan ikke begrundes, at søtransport til havne i det øvrige land nu alene skal bidrage til den solidariske ordning.

Vælger man at undtage en gruppe af havne, kan erhvervet ikke længere bakke op om den nye organisering af isbrydning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079