FASC samler den første DAF LF distributionslastvogn i Taiwan
Den første lokalt samlede DAF LF distributions lastvogn rullede ud af samlebåndet ved FASC - Formosa Automobile Sales Corporation – i Taiwan.
DAF har været aktiv i Taiwan siden 2006 og er markedsleder blandt de europæiske lastvognsmærker.
FASC, der er ansvarlig for marketing og salg af DAF lastvogne i Taiwan, samler to versioner af den populære distributionslastvogn, LF 45 på 12 ton totalvægt og LF55 på 17 ton totalvægt.
LF’ er meget manøvredygtig og med den lette adgang til førerhuset samt den lave egenvægt er vognen perfekt til anvendelse i nær- og regional distribution, siger Seiko Chen fra FASC.
-Med LF ønsker vi at styrke vores position i Taiwan og vort mål er at samle 200 lastvogne det næste års tid.
DAF LF lastvognene bliver samlet i Taiwan ved anvendelse af den såkaldte SKD princippet (Semi Knocked Down, der står for let forsamlet), og som sådan afsendes fra Leyland i Storbritannien til Taipei. FASCs medarbejdere er trænet af DAF, hvilket sikrer at lastvognenes kvalitet er på samme høje niveau som dem der produceres i Europa.
Ud over LF serien, har Formosa siden 2006 også samlet den populære serie DAF CF 85.
-Næsten for et år siden, samlede FASC DAF CF85 nummer et tusind. Med opstarten af samling af LF45 og LF55 har vi nået en ny milepæl i samarbejdet, siger Michiel Kuijs, der er adm. direktør for salgsoperationer ved DAF Trucks NV. Vi er stolte af have en professionel og succesfyldt partner som FASC i samarbejdet med den videre ekspansion for DAF lastvogne i Taiwan.