23948sdkhjf

Sydeuropa ødelægger rater

Containerrederiernes seneste forsøg på at få raterne op mellem Asien og Nordeuropa fra 1. november er langt fra lykkedes, må SeaIntel konstatere, kun få uger efter de annoncerede ratestigninger trådte i kraft.

Containerrederiernes seneste forsøg på at få raterne op mellem Asien og Nordeuropa fra 1. november er langt fra lykkedes, må SeaIntel konstatere, kun få uger efter de annoncerede ratestigninger trådte i kraft.



Den reelle grund skal ifølge partner i SeaIntel, Lars Jensen, findes i Sydeuropa, fordi de mere end kollapsede ratestigninger på Asien-Middelhavet ganske enkelt har bredt sig til resten af Europa. For i stedet for den stigning på Asien-Middelhavet, som rederierne havde håbet på, er raterne ifølge SeaIntel nu 20 procent under niveauet fra umiddelbart før, prisstigningerne blev sat i kraft.

- Prisdisciplinen er faldet fuldstændig sammen. Forwarderne melder nu om spot-rater til Middelhavet, der er nede i samme lave niveau, som da markedet nåede bunden i december 2011 - og problemet er, at der stadig er næsten en måned til næste ratestigning,” påpeger Lars Jensen overfor ShippingWatch.

Implementeringen af de annoncerede ratestigninger i november lignede ellers en vindersag fra begyndelsen med en succesrate på omkring 84 procent på Nordeuropa. Men siden har kollapset på Middelhavet trukket Nordeuropa meget hurtigt tilbage, og ifølge SeaIntel er 64 procent af stigningen forsvundet inden for to uger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063