DSV Road på nye veje
DSV gennemfører ændringer i Tyskland.
Den tyske organisation tilpasses fra nytår strukturen i andre DSV-lande, skriver vores søsteravis DVZ. Det medfører, at organisationsstrukturen fremover vil knytte sig til DSV’s produkter. Det giver fire nye forretningsområder: national trafik, international trafik, Retail Distribution Services og Automotive.
Målet er at øge salget og styrke ddet internationale samarbejde, oplyser DSV, der lancerer projektet under mottoet „One DSV“.
- Vi vil udnytte de muligheder der ligger i vores internationale netværk og i øget omfang tilbyde vore tyske kunder internationale transporter, forlyder det fra Peter Fog-Petersen, der er chef for DSV Road GmbH.
- Med den nye organisation indfører vi en struktur, som allerede findes i DSV-koncernen. Ved at anvende ens processer på tværs af søsterselskaberne, øges samarbejdsmulighederne.