Mini-seminar om gods i byerne
Hvordan skal godset fremover bringes rundt i byerne?
Det giver et mini-seminar et bud på.
Der vil blandt blive fortalt og diskuteret om, hvordan varerne skal bringes ud, mens vi sover, og kan det lade sig gøre, uden at folk får forstyrret deres nattesøvn?
Kræver det eldrevne køretøjer og chauffører på listesko?
Skal butikkerne skifte leveringsadresse til en central uden for byerne, så de varer, butikkerne har bestilt fra deres forskellige leverandører, kan leveres med færre lastbiler?
Kan det betale sig for virksomheder og forbrugere eller kræver det, at folk er villige til at betale lidt ekstra, hvis det skal løbe rundt?
Kom og hør om fremtidens måder at transportere varer i byer, deltag i diskussionen og hør mere om Trafikstyrelsens forsøgsprojekter om godstransport i byerne.
Mødet holdes hos Trafikstyrelsens Auditorium, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, den 29. november 2012 kl. 13-15:45.