Konkurrent til Dreamlineren på vej
Airbus er snart klar med en konkurrent til Boeings Dreamliner, nemlig A350 XWB.
Flyet er bestilt i mere end 560 eksemplarer og det første flyselskab i verden til at tage den nye flytype i anvendelse bliver Qatar Airways, der forventer at kunne flyve den første A350’er fra Airbus-fabrikkerne i Toulouse til luftfartsselskabets trafikknudepunkt i Doha på den Arabiske Halvø i andet halvår 2014.
Kort tid efter dukker flyet op hos et nordeuropæisk flyselskab, når Finnair i løbet af 2015 forventer at modtage det første eksemplar af de i alt Airbus A350 XWB-fly, som selskabet har bestilt. A350’eren skal erstatte Finnairs flåde af Airbus A340-fly.
Ifølge Finnair sluger A350’eren 30 procent mindre brændstof end forgængeren. Det skriver check-in.dk.
Finnair planlægger også at erstatte fire ældre Boeing 757-fly, som finnerne i dag anvender til charterflyvningerne, med fem nye Airbus A321-fly. Det sker i 2014.