23948sdkhjf

Dansk model til Norden

Redningskorps Danmark ekspanderer ud over landets grænser.

Redningskorps Danmark ekspanderer ud over landets grænser.



På baggrund af det fejlslagne og nu afbrudte samarbejde med Viking Redningstjeneste AS, Norge, har Redningskorps Danmark nu besluttet at gå ind på markedet for autohjælp i Norge og Sverige, hvor Redningskorps Danmark vil tilbyde nordmændene og svenskerne den danske model, hvor der betales et fast årligt beløb for autohjælp.

- Vi ser store muligheder for vækst på autohjælpsområdet, når vi kigger på det skandinaviske marked. Svenskerne og nordmændene er ikke vant til at kunne tegne et abonnement for et fast årligt beløb, som forretningsmodellen er i Danmark, og det vil vi nu udnytte, siger rednings- og flådechef Henrik Kalmer.

Han oplyser, at Redningskorps Danmark har en række solide investorer i ryggen forud for den skandinaviske ekspansion.

Der er desuden indgået aftaler med en lang række underleverandør både i Norge og Sverige, hvor der i første omgang satses på person- og varevognsmarkedet. Der startes op i Sverige i foråret 2013 med over 60 underleverandører, mens Norge kommer på i foråret 2014 med knap 50 underleverandører.

Redningskorps Danmark har udover det store netværk af underleverandører også besluttet at åbne tre egne stationer i Sverige og to stationer i Norge, til gavn for skandinaviske vognmænd, der i tilfælde af uheld eller nedbrud kan få deres køretøjer billigere hjem.

Først Skandinavien - så Europa

Redningskorps Danmark udvider også forretningen på det europæiske marked, hvor man forventer at åbne op for autohjælp på person- og varevogne. Til det formål har Redningskorps Danmark for nylig åbnet en moderne kontrolcentral, som kan håndtere de mange opkald og formidle assistance.

Udover ekspansionen på autohjælpsmarkedet, vil Redningskorps Danmark i 2013 tillige gå ind i markedet som ambulanceoperatør i Spanien og Polen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11