23948sdkhjf

Hul i Femern

Dansk Erhverv er særdeles kritisk over for, at parterne ikke kunne nå et resultat i forhandlingerne om en ny Storstrømsbro.

Dansk Erhverv er særdeles kritisk over for, at parterne ikke kunne nå et resultat i forhandlingerne om en ny Storstrømsbro.



Sammenbruddet betyder, at der kommer et potentielt hul i baneforbindelsen mellem Skandinavien og resten af Europa.

- Politikerne har ikke gjort deres arbejde her. Tilbage til forhandlingsbordet, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Storstrømsbroen skal sørge for, at milliardinvesteringerne i en ny bane fra Tyskland til Danmark og videre op i resten af Skandinavien giver mening. Hvis broen ikke fornyes, vil al transport mellem Skandinavien og det østlige Europa skulle over en enkeltsporet jernbane på en mere end 70 år gammel bro, som alle eksperter er enige om har en meget kort restlevetid.

- De togrejsende og speditørerne vil selvfølgelig vælge andre veje til markederne og en væsentlig forudsætning for Femernforbindelsen vil dermed bortfalde. Det er meget langt fra rettidig omhu både fra regeringen og den borgerlige opposition. Samtidig lukkes vinduet for at få EU-støtte til projektet snart og det politiske fedtspil kan betyde et milliardtab for Danmark,” siger Jesper Højte Stenbæk.

Politikerne kan ikke nå til enighed om, hvorvidt projektet på 3,6 milliarder kroner skal finansieres af infrastrukturfonden eller af de rejsende på Femernforbindelsen.

- Begge parter har fat i noget. Pengene fra infrastrukturfonden kan sikre en hurtig og dermed på sigt billigere finansiering. Til gengæld betyder det, at der umiddelbart vil være færre penge til andre projekter. Pointen er ikke, hvem der har ret. Pointen er, at man spiller hasard med et projekt til i alt 50 milliarder kroner samt en enorm gevinst for erhvervslivet og Danmarks økonomi generelt. Det er helt uacceptabelt, siger Jesper Højte Stenbæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111