A7 som et vaskebræt
Renovering af tysk motorvej er ikke gået "helt glat".
Renovering af tysk motorvej er ikke gået "helt glat".
Bilisterne på den nordtyske motorvej A7 har de seneste uger brokket sig over det nylagte asfalt syd for Flensborg mellem Schuby og Tarp: det er som at køre på et vaskebræt, lyder kritikken.
Vejmyndighederne bekræfter, at der er forhandinger i gang med entreprenøren, fordi man ikke er tilfreds med den syv kilometer lange renovering. Den kontraktligt fastsatte højdeforskel er maksimalt fire milllimeter, og den er overskredet. Der er derfor allerede foretaget en række udbedringer af skaderne ved hjælp af en asfaltfræser. Vejbyggeriet har kostet godt 30 millioner kroner.