23948sdkhjf

Fireakslet Volvo med hydraulisk træk på kardanakslen til Grindsted

Billund kommune med materielgård i Grindsted har netop fået leveret en ny Volvo FM af typen FM410 8x4 tridem med styrende bagerste bogieaksel.

Billund kommune med materielgård i Grindsted har netop fået leveret en ny Volvo FM af typen FM410 8x4 tridem med styrende bagerste bogieaksel.



Lastvognen er bestykket med Volvos populære 11 liters motor der kan præstere 410 hk som topeffekt. Transmissionen er en Volvo I-Shift med anlægssoftware og de to trækkende bagaksler i tridembogien, er et tandembagtøj med to enkeltgearede aksler med differentialespærringer.

Derudover er lastvognen udrustet med ReCoDrive, hvilket er hydraulisk fremdrift der blandt andet anvendes ved udlægning af asfalt. ReCoDrive, der trækker kan kardanakslen, kan betjenes både bagved bilen samt i førerhuset og giver mulighed for meget langsom fremdrift.

Akselophænget er parabelfjedre på forakslen og luftaffjedring på tridembogien med konceptet optimized traction, hvilket vil sige at den har optimalt vejgreb også ved dellast.

Opbygningen består af et HMF wirehejs type TF324, med 24 tons optræk og tipkapacitet, trevejstip, med radiostyring af hejset, og der er ført ekstra hydraulik bagud til rabatudlægger.

En kran fra en ældre lastvogn er flyttet over og monteret på en aftagelig konsol bagved førerhus.

Opbygning er udført af HMF i Rødekro hvor salgskonsulent Ole Frisk har stået for salg og levering

Chassis og opbygning er lakeret hos Ingemann i Padborg og lastvognschassiset er solgt og leveret af Michael Ebbesen, Autohuset Vestergaard A/S, Grindsted.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062