23948sdkhjf

Finanslov er uden visioner

Regeringens aftale med Enhedslisten om Finansloven for 2013 betyder, at de mange uafklarede investeringsbeslutninger på vejområdet fortsat er sparket til hjørne.

Regeringens aftale med Enhedslisten om Finansloven for 2013 betyder, at de mange uafklarede investeringsbeslutninger på vejområdet fortsat er sparket til hjørne.



- Regeringen mangler initiativ og visioner på transportområdet, mener Dansk Vejforening.

En ny Storstrømsbro om mange år og en mindre indsats for sikring af nogle farlige vejkryds, er de eneste initiativer til ny infrastruktur på vejområdet i det finanslovsforslag som regeringen nu har flertal for sammen med Enhedslisten. Fremtiden for en stribe vigtige og meget rentable vejanlæg samt vejvedligeholdelsen er der hverken penge til eller bud på i finansloven.

- Regeringen har trykket på pause-knappen for nye investeringer på vejområdet i hele 2012, og nu ser det ud til, at det har man også tænkt sig at gøre i 2013. Det er udtryk for manglende initiativ og visioner når der hverken er konkrete anlægsinvesteringer eller målsætninger for fremtidens veje i finansloven, siger sekretariatschef i Dansk Vejforening, Søren Bülow.

I februar måneds trafikaftale blev 12 køreklare anlægsprojekter sat på pause og der vil også være for få penge til vedligeholdelsen af statens veje i 2013, hvis Regeringen ikke foretager sig noget.

Regeringen kunne med en ny trafikaftale her til vinter rette op på sagen.

- Jernbanerne har et oplagt investeringsbehov, men kan ikke imødekomme de 90% af transportbehovet, som vejene opfylder. Regeringen sætter derfor kikkerten for det blinde øje når den kun vil investere i jernbaner. Samtidig er regeringspartierne selv en del af den politiske aftale om at afsætte 1/3 af investeringerne i infrastrukturen til veje. Hvor bliver de investeringer af, spørger Søren Bülow.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062