Forsvarsudvalget behandler ny isbryderordning i dag
Et samlet dansk maritimt erhverv får i dag tirsdag foretræde for Forsvarsudvalget, hvor erhvervshavnenes brancheorganisation vil anbefale ny dansk isbryder-ordning.
Forslaget om ændring af lov om Statens Istjeneste, der reducerer havnenes årlige isbryder-regning fra hidtil 20 millioner kroner til kun seks millioner kroner, er forhandlet på plads mellem Forsvarsministeriet, Danske Havne, Skibsmæglerforening, DI Transport og Danmarks Rederiforening.
Folketingets Forsvarsudvalg behandler forslaget i eftermiddag, hvor Danske Havne vil anbefale forslaget.
Modstand fra vestjyske havneSelv om en enig bestyrelse i Danske Havne har tiltrådt at anbefale forslaget til en ny isbryderordning, så har fire vestjyske havne protesteret mod forslaget. Havnene i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals har hidtil været fritaget for at betale til den eksisterende isbryderordning. Det skyldes, at havis ikke er et problem i Nordsøen.
Forslaget til ny isbryderordning ligger op til en solidarisk ordning, hvor alle danske erhvervshavne betaler syv øre per ton fragtskibsgods over kaj. Et tal, havnene i forvejen opgør og indberetter til Danmarks Statistik. Færgegods bliver undtaget, da det vil belaste en række færgehavne
Det vil ifølge Danske Havne koste de fire vestkysthavne et omkring 350.000 kroner årligt.
Flere ordførere – herunder Lene Espersen (C), og Troels Lund Poulsen (V) her udtrykt sympati for vestkysthavnenes ønske om at bliver fritaget for den nye isafgift.
Danske Havne vil derfor i dag i havneudvalget argumentere imod en usolidarisk ordning.
»Erhvervet vil gerne advare mod at nogle friholdes, da det vil være en trussel mod den solidariske løsning for udsatte farvande. For også mange skibe og havne øst for Skagen bryder selv is, og får ikke brug for den nye ordning. Og skibe og gods, der kun kommer om sommeren bidrager også. De kan med lige så stor begrundelse ønske sig fritaget for isafgift. Dermed falder grundlaget for en solidarisk løsning.
Det er erhvervets ønske, at der skal ske et opgør med den 60 år gamle ordning. For at den foreslåede ordning hænger sammen, er det vigtigt, at der er solidaritet. Hvilke havne og hvilke skibe, der enten har bidraget, eller ikke bidraget igennem de seneste mange år, bør ikke influere på den fremtidige ordning,« hedder det i et brev til Forsvarsudvalget, hvor Danske Havne afviser kritikken.
Fjorde og FynÆndringsforslaget til ny lov om Statens Istjeneste sender statens tre isbryder på pension. Denne besparelse vil sammen med en langt enklere administration reducere den samlede årlige isbryderregning for havnene med 14 millioner kroner til kun seks millioner kroner.
De penge skal finansiere en statslig istjeneste, der sikrer et beredskab, der kan hjælpe skibe i nød, en solidarisk ordning for skibsfarten, der sikrer isbrydning i de farvande, hvor is volder problemer – det vil sige fjorde og andre kystnære områder som Smålandsfarvandet og det Sydfynske Øhav. Endelig skal en statslig istjeneste drive en løbende opdateret hjemmeside, der kan give søfarten et overblik over issituationen i danske farvande, så de kan rekvirere assistance fra bugserbåde, hvis det er nødvendigt.