23948sdkhjf

Transport Messen klar til 2015

Den første Transport Messen i Fredericia er stadig på trapperne – men en aftale for nummer to er allerede på plads.

Den første Transport Messen i Fredericia er stadig på trapperne – men en aftale for nummer to er allerede på plads.



Der er nemlig nu indgået aftale om Transport Messen 2015, som finder sted i dagene 3.-5. april 2015, og dermed ønsker Lastbil Magasinet, der står bag messen, at signalere, at der ikke er tale om en døgnflue.

- Det har vist sig, at der var bund i de opfordringer fra branchen, som var årsagen til, at vi lancerede den nye messe. Derfor er det også glædeligt, at vi allerede nu kan se endnu længere frem i tiden sammen med udstillerne. Når vi allerede nu offentliggør vores planer, er det for, at der ikke skal være i tvivl om, at vi ønsker at være en seriøs spiller på messeområdet inden for branchen, og at leverandører og producenter til branchen allerede nu kan planlægge eventuelle salgsaktiviteter ud i fremtiden, siger Bjarne Routhe, salgschef hos Lastbil Magasinet.

Danmarks bedste kranfører

Transport Messen 2013 er til april været for Dansk Kran Forenings og EUC Syds ”DM for Kranførere”.

- Normalt er det chauffører, der kører eksportkørsel, der er mest i omtalt i medierne. Vi synes, der er så mange pligtopfyldende, dygtige kranførere, der er meget oversete i det danske transportbillede, siger Jens Kristoffersen fra Palfinger Danmark A/S, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran Forening.

- Vi håber på med dette initiativ at sætte fokus på kranarbejdet, som også er en vigtig del af transportfaget.

Konkurrencen vil byde på forskellige udfordringer i kunsten at føre en kran, og det er lagt i trygge hænder hos nogle af dem, der uddanner og opkvalificerer nutidens og fremtidens kranchauffører.

- Vi går nu i gang med forberedelserne til at lave en seriøs og tilpas svær test, så vi finder frem til den rigtige vinder af Danmarks Bedste Kranfører, siger Henrik Helios, faglærer hos EUC Lillebælt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062