23948sdkhjf

Flybe har underskud

Det kniber med indtjeningen hos Flybe, der er Europas største regionale lavprisflyselskab.

Det kniber med indtjeningen hos Flybe, der er Europas største regionale lavprisflyselskab.



Det britiske flyselskab kunne i går offentliggøre et halvårsresultat for perioden 1. april til 30. september 2012, der viste et underskud på 1,3 mio. pund eller cirka 12,2 mio. danske kroner. I det foregående regnskabsår havde der i samme periode været et overskud på 14,6 mio. pund svarende til 137 mio. danske kroner. Det skriver check-in.dk.

Omsætningen er uændret på 341 mio. britiske pund eller godt 3,2 mia. danske kroner i forhold til samme periode året før. Men der har været en nedgang på 200.000 passagerer i det britiske marked fra 6,2 mio. til 6,4 milioner.

- Det britiske indenrigsmarked viser fortsat få tegn på genopretning med et fald i forhold til året før. Da det samtidig repræsenterer omkring 75 procent af Flybe UK´s passagergrundlag, giver det fortsat udfordringer for vores aktiviteter i England, udtaler Flybe´s koncernchef Jim French i forbindelse med præsentationen af halvårsresultatet.

Koncernchefen benytter samtidig lejligheden til at understrege vigtigheden af, at der ekspanderes på andre markeder, således at der skabes større balance i indtægterne.

Ekspansionen udenfor det britiske marked foregår gennem Flybe Europe, der er et separat datterselskab. Herunder er også aktiviteterne i Norden, der drives gennem selskabet Flybe Finland, der er et joint-venture med Finnair.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109