23948sdkhjf

Lange udsigter til ren luft i storbyerne

Regeringen har droppet sit lovforslag om strammere miljøzoner, selv om en ny rapport finansieret af Miljøstyrelsen påpeger, at der er målt overskridelser af EU's grænseværdier for den skadelige gas NO2 på flere gadestrækninger i København.

Regeringen har droppet sit lovforslag om strammere miljøzoner, selv om en ny rapport finansieret af Miljøstyrelsen påpeger, at der er målt overskridelser af EU's grænseværdier for den skadelige gas NO2 på flere gadestrækninger i København.



I regeringsgrundlaget blev det udlagt til de største byer i Danmark, at etablere effektive ren-luftzoner som forbedring af de nuværende miljøzoner for lastbiler, for at forbedre luftkvaliteten, så den som minimum overholder EU's grænseværdier for NO2 eller kvælstofdioxid, der har været overskredet siden 2010.

En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) der netop er udkommet, opridser flere scenarier til, hvordan luftkvaliteten kan forbedres i de større byer.

- Rapporten er en kogebogsopskrift på, hvordan miljøzoner for gamle personbiler og varebiler er nødvendige for, at Danmark kan opfylde EU's basale grænseværdier, som har været overskredet siden de trådte i kraft i 2010, siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, der ærgrer sig over, at der nu kommer til at gå endnu længere tid før der bliver sat initiativer i søen til at løse forureningsproblemet.

Lovforslaget er nemlig nu taget af bordet i hvert fald indtil januar 2013, hvor Trængselskommissionen fremlægger et idékatalog til løsninger på luftforureningen. Kommissionens samlede strategi på området skal dog først forelægges i august 2013, hvorefter politikerne kan begynde at forhandle.

Rapporten fra DCE påviser dog allerede nu, hvordan alderskrav til vare- og personbiler, samt skrappere krav til lastbiler ville kunne få Danmark til at opfylde EU's grænseværdier for NO2, så snart en miljøzoneordning blev indført. Hele det logistiske setup omkring ordningen er allerede på plads.

- Særligt de ældste benzin- og dieselbiler bidrager uforholdsmæssig meget til forureningen og bør ikke køre i landets større byer med stor befolkningstæthed. Vi skal ikke forbyde alle biler, men blot have miljøzoner, der minder om dem man indførte i Berlin for snart tre år siden, slutter Kåre Press-Kristensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063