23948sdkhjf

Statoil i Knudstrup udvider med AdBlue

Nu kan lastbiler tanke AdBlue på A13 mellem Vejle og Viborg.

Nu kan lastbiler tanke AdBlue på A13 mellem Vejle og Viborg.



Statoil i Knudstrup har gennemgået en komplet renovering og tilbyder nu både væsentlig større kapacitet og AdBlue til lastbilerne på den trafikerede hovedvej.

Hverdagen er vendt tilbage hos Statoil i Knudstrup. Den sidste gravko er kørt væk, og håndværkerne har ryddet op efter sig. Den travle station er gennem de seneste måneder

blevet ombygget for et større millionbeløb og fremstår nu i helt nye klæder, hvilket især kommer de mange lastbilchauffører til gode, som dagligt kører på hovedvejen mellem Vejle og Viborg. Lastbilerne kan nu tanke både AdBlue og diesel i Knudstrup - uden ventetider, da stationen også har fået væsentlig større kapacitet ved dieselstanderne.

-Jeg er meget glad for vores nye station. Vi kan nu dække et stort behov, som mange chauffører har givet udtryk for. Tidligere skulle de finde en anden station, når de skulle tanke AdBlue, så en gang om ugen kørte de forbi på landevejen uden at komme ind til os, som de plejer, siger Allan Elkjær, indehaver af Statoil i Knudstrup.

-Vi har prøvet at sætte os i chaufførernes sted og skabe en station, der lever op til deres krav. Der er bl.a. to betalingsautomater nu, så man kan tanke døgnet rundt uden ventetid, siger Allan Elkjær.

I forbindelse med ombygningen har stationen også fået LED-belysning på hele udendørsarealet, så den nu er oplyst alle døgnets timer. Det er noget mange chauffører sætter pris på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094