I en netop indgået finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten om styrkelse af indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel er der afsat yderligere 7,5 mio. kr. til kontrol af cabotagekørsel – ud over de 10 mio. kr, som er bevilliget til politiet i 2013.

Desuden skal det undersøges, om et fremtidigt GPS-baserede kørselsafgift for danske og udenlandske lastbiler hensigtsmæssigt kan anvendes til kontrol af cabotage. Et ønske, som DTL har bragt på bane i den politiske debat om kontrol med cabotagekørslen.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard er tilfreds med, at presset på regeringen som følge af rapporten om bekæmpelse af social dumping er mundet ud i kontante bidrag til en øget kontrol i vognmandsbranchen:

- Vi ser de yderligere 7,5 mio. kr. som et resultat af, at den øgede kontrol i dette finansår har afsløret de formodninger, som DTL hele tiden har haft om cabotageproblemets voksende omfang. Der snydes på vægten, og både den øgede bevågenhed og den konkrete, målrettede kontrol er medvirkende til, at hverken opdragsgiverne eller de udenlandske vognmænd kan gemme sig i hullerne.

Erik Østergaard peger samtidig på, at der eksisterer et gråzoneområde, der ikke fjernes blot ved øgede kontrolressourcer.

- Vi har naturligvis noteret os, at det i forbindelse med aftalens indgåelse endnu engang er slået fast, at vejledningen om cabotage skal evalueres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at der skal udarbejdes en kontrolvejledning til politiets operative brug.

Det er der også efter Erik Østergaards opfattelse et påtrængende behov for – hvilket politiets nyvundne erfaringer på området indtil videre har vist.

- Men det kræver desuden, at regeringen viser noget mandsmod og udfordrer EU på det gældende mudrede regelsæt, der nærmest inviterer til udnyttelse af de ulige konkurrencevilkår, fastslår han.

DTL-direktøren noterer sig også aftalens konklusion om, at det offentlige bør gå i spidsen, når det drejer sig om at bruge firmaer, der har orden i tingene. Derfor vil aftaleparterne styrke kravet om, at firmaer, der vil udføre opgaver for det offentlige, skal arbejde på overenskomstmæssige vilkår.

- Vi har inden for transportens verden erfaret, at der ikke altid er helt kontrol med, om leverancer foregår efter reglerne.

Finanslovsaftalen indebærer samtidig, at Arbejdstilsynet skal kunne udstede administrative bøder til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten til RUT-registret. Hermed får Arbejdstilsynet mulighed for hurtigt at reagere over for udenlandske tjenesteydere, der ofte er kortvarigt i landet.

Der er derfor enighed mellem aftaleparterne om, at RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) skal styrkes yderligere med flere og mere tilgængelige oplysninger, hvilket også glæder Erik Østergaard.

- Særligt, når det drejer sig om kombineret transport, ser vi meget gerne, at RUT-forpligtelserne skærpes betydeligt. Indtil nu tror jeg ikke, at udenlandske virksomheder, der beskæftiger sig med systematiske kombitransporter fra fx havne har bekymret sig synderligt om RUT-registrering.