23948sdkhjf

Danske Speditører: Væksten mindskes ved roadpricing

Med få ugers mellemrum er Danske Speditører blevet kaldt til at mene noget om vejafgifter for godstransport i form af "roadpricing", altså en strækningsbaseret afgift for at få lov til at køre.

Med få ugers mellemrum er Danske Speditører blevet kaldt til at mene noget om vejafgifter for godstransport i form af "roadpricing", altså en strækningsbaseret afgift for at få lov til at køre.



I det ene tilfælde ville Skatteministeriet gerne vide noget om godstransport i forbindelse med, at man forbereder allerede besluttede kørselsafgift for lastbiler, som skal implementeres i foråret 2015. Skatteministeriet står for implementeringen for de tilknyttede myndigheder (SKAT, Vejdirektoratet og Politiet).

Skatteministeriet vil gerne sikre, at ordningen bliver simpel at forstå og let at benytte for slutbrugerne og har derfor interviewet en række brancheforeninger med det formål at få belyst slutbrugerbehovet og at få input til, hvordan brugerne kan involveres i implementering af kørselsafgiften.

Hvad der ikke står til diskussion er, at det samlede nettoprovenu af denne afgift kommer til at udgøre 1,2 - 1,4 milliarder kroner. Det er penge, som belaster vækstevnen, uanset hvor sorteper havner - enten ved at formindske det private forbrug eller ved at formindske konkurrenceevnen i erhvervslivet, skriver Danske Speditører i et nyhedsbrev.

I regeringens trængselskommission blev der ikke plads til en speditør. Til gengæld er der rigeligt med kommuner repræsenteret. Uagtet dette bidrager Danske Speditører gerne med materiale, og derfor har foreningen afgivet et kort notat til kommissionsarbejdet om vejafgifter i form af roadpricing. Eller road charging, som man kalder det i udlandet.

Det er Danske Speditørers holdning, at godstransport skal behandles lige som andre former for kollektiv transport; at negative virkninger ved transport som støj, vejslid og udledninger skal holdes op mod den positive virkning af forsyningssikkerhed; at det samlede provenu ved en eventuel omlægning ikke må stige; samt at en omlægning til adfærdsregulerende strækningsbaserede afgifter for private biler godt kan have en gavnlig effekt for godstransportens fremkommelighed, hvis den indrettes fornuftigt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125