Boeing varsler nye nedskæringer
Flyproducenten Boeing meddelte i aftes yderligere nedskæringer for knap 10 mia. kr.
Flyproducenten Boeing meddelte i aftes yderligere nedskæringer for knap 10 mia. kr.
Selskabet planlægger at igangsætte en større omstrukturering af sin forsvarsdivision, som betyder at op 30 pct. af medarbejdere i denne division må vinke farvel til sit job. Derudover vil selskabet lukke sine aktiviteter i Californien og konsolidere flere forretningsenheder for at reducere omkostningerne.
Boeing, der er den andenstørste leverandør til det amerikanske forsvar, fortæller, at ændringerne er det seneste skridt mod en strømlining af virksomhedens aktiviteter.
Boeing har siden 2010 reduceret selskabets omkostninger med 2,2 mia. dollar.
Forsvarsenheden i Boeing udgør omkring 40 pct. af virksomhedens omsætning.