23948sdkhjf

Volvo Truck Center udvider servicen til anlægsbranchen

Hos Volvo Truck Center Danmark A/S ser man øget efterspørgsel efter at kunne få serviceret hele lastvognen inklusive selv komplicerede opbygninger af én professionel leverandør.

Hos Volvo Truck Center Danmark A/S ser man øget efterspørgsel efter at kunne få serviceret hele lastvognen inklusive selv komplicerede opbygninger af én professionel leverandør.



Derfor udvides værkstedet i Taastrup med faciliteter til at efterse og servicere hydraulik-opbygninger. Således vil flertallet af Volvo Truck Centers filialer fremover være certificerede til at foretage lovpligtige eftersyn og reparation af hydraulikmateriel som kran, hejs, lift og tip.

- Med store anlægsarbejder, som udbygningen af Metroen og den nye bydel i Københavns Nordhavn, som allerede er i gang eller snart starter, oplever vi et stigende behov for at kunne levere komplet service af anlægs- og entreprenørlastvogne, det såkaldte One Stop Service, udtaler Søren Wettergreen, administrerende direktør for Volvo Truck Center Danmark A/S.

- Vi kan se, at behovet for komplet service af anlægsbiler vokser hele tiden, og med Volvo Truck Center i Taastrups centrale beliggenhed i Storkøbenhavn så vi mulighed for at kunne udvide vores service til også at omfatte hydraulik, udtaler Jens Egeskov, servicemarkedsdirektør for Volvo Truck Center Danmark A/S.

Satsningen på One Stop Service indebærer også at Volvo Truck Center i Thisted bliver servicepartner for HMF opbygninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051