23948sdkhjf

Rapport: Kombiterminal skal udvides

En markedsanalyse har vist, at der kan forventes stigende godsmængder på kombiterminalen i Padborg i de kommende år.

En markedsanalyse har vist, at der kan forventes stigende godsmængder på kombiterminalen i Padborg i de kommende år.



Markedsanalysen, som er gennemført af Cowi for Trafikstyrelsen, har tillige vist, at kombiterminalens vækst hentes ved at flytte transport fra vej til bane. Dermed skulle der være mulighed for terminalen at få politisk opbakning til den tiltrængte udvidelse.

Analyser af kapaciteten på Padborg-terminalen har vist, at den i dag opererer tæt på kapacitetsgrænsen, og der således er behov for en opgradering af kombiterminalen, hvis den skal kunne imødekomme de forventede stigende godsmængder i fremtiden.

Der er undersøgt to forskellige modeller: En model A til 10,5 millioner kroner, hvor der sker en mindre udbygning af terminalen og en væsentlig dyrere model B til 30 millioner kroner, hvor terminalen udbygges med flere spor mv.

Cowi vurderer, at model A på kort sigt dækker kapacitetsbehovene. Men hvis væksten fortsætter ”kan det evt. overvejes at udbygge terminalen yderligere ved f.eks. at inddrage arealer i tilknytning til terminalen”, skriver Cowi i rapporten.

Når Cowi ikke peger på den dyre udbygning, skyldes det blandt andet ”den uafklarede situation omkring de overordnede trafikstrømme efter ibrugtagningen af den faste Femern Bælt-forbindelse” samt den usikkerhed der trods alt gælder i forhold til de faktiske godsmængder på terminalen i fremtiden.

Ved model A anvendes pengene på at muliggøre håndtering af længere tog og til at etablere belægning på terminalens østlige depotområde. Opgraderingen medvirker således til både at øge terminalens kapacitet og at optimere de driftsmæssige forhold. Derved muliggøres en forøgelse af toglængden, der vil kunne betjenes på terminalen fra ca. 650 til 835 meter.

Cowi peger på, at den kommende husleje i en udvidet kombiterminal er en sag mellem ejeren Banedanmark og TX Logistik, der driver terminalen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062