23948sdkhjf

Nordisk e-handel nærmer sig 80 milliarder

De nordiske forbrugere e-handlede varer til en værdi af 79 milliarder kroner i 2011.

De nordiske forbrugere e-handlede varer til en værdi af 79 milliarder kroner i 2011.



Ifølge PostNord køber danskerne lige så mange varer over nettet fra Kina som fra Sverige.

Det nordiske marked for e-handel buldrer derudaf og nærmede sig sidste år 80 milliarder kroner. Det fremgår af en ny undersøgelse, E-handel i Norden 2012, fra PostNord.

Undersøgelsen viser, at mere end otte ud af ti skandinaviske forbrugere købte varer over nettet i 2011, og at de i gennemsnit brugte 5.073 kroner hver i løbet af året.

I Danmark købte halvdelen af alle 30-48-årige varer online hver måned, og samlet set udgjorde danskernes e-handelskøb i 2011 18 milliarder. Desuden er danskerne det folk i Skandinavien, der oftest sammenligner priserne forud for deres køb.

Ifølge PostNord e-handler tre ud af ti forbrugere i Norden nu på månedlig basis. De mest populære e-handelsvarer i hele Skandinavien er bøger, elektronik og tøj/sko.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.665