PostNord: Forværret markedssituation
Kommentar fra Lars Idermark, administrerende direktør og koncernchef.
- PostNords nettoomsætning faldt med 3% i tredje kvartal 2012, sammenlignet med tilsvarende periode året før.
Udviklingen afspejler en fortsat kraftig substitution over mod alternative digitale løsninger samt en forværret makroøkonomisk situation.
- PostNord befinder sig i 2012 og 2013 i en fase præget af kraftig omstilling, som dels skal sikre den fremtidige lønsomhed inden for brevforretningen, dels udvikle logistikforretningen. Vi gennemfører gennemgribende effektiviseringer og investeringer på koncernens for-skellige virksomhedsområder. Driftsresultatet er derfor påvirket af betydelige omstruktureringsomkostninger. Omstruktureringsomkostningerne har hidtil i år udgjort SEK 764 mio.
Brevmængderne er i både Danmark og Sverige faldet i et forventeligt omfang. I lyset af denne udvikling rapporterer PostNord en udmærket præstation. Takket være et fokuseret arbejde med effektiviseringer og rationaliseringer kan PostNord fortsat præsentere lønsomhed og en stabil udvikling af den operative pengestrøm. Renset for omstruktureringsomkost-ninger og engangseffekter udgør overskudsgraden for kvartalet 2,6% og for årets første ni måneder 3,5%.
Tre af vores fire virksomheder har opnået et forbedret driftsresultat i kvartalet. Vores danske brevvirksomhed udviser som forventet et forværret resultat, hvilket skal ses i lyset af de fortsat kraftige fald i brev-mængderne. Ændrede aktuarmæssige beregninger af pensioner samt sammenligningseffekten af kapital-gevinsten fra salget af et ejendomsselskab i 2011 bidrog negativt til resultatudviklingen i kvartalet.
I logistikvirksomheden indregner vi fortsat vækst, ligesom lønsomheden i nogen udstrækning er blevet forbedret. Forretningsområdets nettoomsætning steg også organisk. Vi fortsætter implementeringen af vores strategi om at skabe helhedsløsninger og grænseoverskridende logistikkapacitet i Norden. Vi indgik i kvartalet yderligere en aftale om at erhverve supplerende logistikvirksomhed i Norge.
Vi har fortsat fordel af den voksende e-handel i både brev- og logistikvirksomheden. B2C-pakkemængderne vokser kraftigt, antallet af afsendte varebreve øges, og vi noterer et øget flow i postbutikkerne og på udleveringsstederne.
PostNord styrkede i kvartalet sit kapitalgrundlag med en tilførsel af i alt 2 mia SEK efter en succesfuld obligationsemission. Emissionen giver os større handlefrihed i forbindelse med det igangværende omstillinger og de fortsatte nyerhvervelser.