23948sdkhjf

Tunnel er udskudt

Den milliardstore investering med navnet Marselistunnellen ligger ellers på affyringsrampen i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Den milliardstore investering med navnet Marselistunnellen ligger ellers på affyringsrampen i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.



Finansieringsplanen er på plads , og planerne for et udbud og en byggestart har længe ligget klar i skuffen. Den netop tilbagevendte rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay, tripper derfor for at kunne sætte tunnel-arbejdet i gang og skabe de mange arbejdspladser og løse en del af byens trafikproblemer, skriver stiften.dk.

Den nye vejforbindelse til havnen koster i alt 1,8 milliard kroner. Herfra har man snart brugt 315 mio. kr. på etape 1 - Åhavevej og motorvejsbroen ved Ringvejen.

Økonomien i projektet tillader dog ikke, at kommunen igangsætter projektet nu, fordi flere af tilskuddene først frigives om nogle år, og man ikke har så stor en likviditet. Derfor vil Aarhus skulle ud og låne penge til tunnel-byggeriet, men det kræver en tilladelse fra regeringen.

Hvis man får lov til at låne til byggeriet vil man kunne lave projektering i 2013 og sætte spaden i jorden i 2014. Derefter tager anlægsarbejdet 4-5 år. Det vil sige, at tunnellen kan stå færdig i 2018-19. Hvis det bliver et nej fra Vestager vil projektet blive forsinket mindst et år - formentlig mere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064