23948sdkhjf

DTF smider 20 kilo

Dansk Transport Forlag A/S i Padborg vinder konkurrencen Fedt for Fight

Dansk Transport Forlag A/S i Padborg vinder konkurrencen Fedt for Fight



Tirsdag den 6. november blev der sat navn på vinderen af virksomhedskonkurrencen Fedt for Fight, som i år har fundet sted i Padborg /Kruså området.

Dansk Transport Forlag A/S fra Padborg løb af med sejren. Holdet ”Det kører” vandt med 100 point foran ”Møllebanden” fra Siemens Windpower A/S med 84 point på andenpladsen og Kindergarten Bülderup med 74 point på tredjepladsen.

Derefter fulgte tre hold i tæt løb – ”Mixpower” fra Kruså Mejeri med 52 point, ”Superfighters” fra SuperBrugsen i Rødekro med 51 point og endnu et hold ”Manpower” fra Kruså Mejeri med 50 point.

”Dreamgirls” fra Kruså Mejeri sluttede med 37 point og ”Dream Team” fra Siemens Windpower A/S sluttede med 18 point.

Testet tre gange

Siden maj har de otte hold dystet om at smide mest overflødigt fedt og dyrke mest motion. Vinderen er det hold, der samlet har smidt flest kilo fedt og har opnået den bedste forbedring af konditionen. Konkurrencen er arrangeret af Aabenraa Kommunes Sundhedscenter.

- Holdene har udvist stor kreativitet og kampgejst i løbet af konkurrencen. Dette er de bedste resultater, der opnået i de fire år konkurrencen har været afholdt. Målet er nu, at virksomhederne og de enkelte deltagere bevarer fokus på sundheden ved at holde fast i de initiativer, der er sat i gang, siger sundhedsfaglig medarbejder Lene Illum.

Fælles gåture i middagspausen, fællesbesøg i motionscenter, løbeklub og cykleklub, deltagelse i de store løb i området er nogle af de initiativer, holdene har sat i gang i løbet af konkurrencen. Aktiviteterne har også smittet af på familierne derhjemme. Undervejs blev deltagerne testet tre gange og har fået målt fedtprocenten på en vægt og konditionen på en cykel.

Det vindende hold præmieres med et fælles koncert- eller teatertur Der var også præmier til anden og tredjepladsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063