23948sdkhjf

Havnetunnel bliver til virkelighed

I dag kommer havnetunnelen et skridt tættere på virkelighed, når Københavns Kommunes Økonomiudvalg efter alt at dømme stemmer for Transportministeriets anbefalinger om at anlægge havnetunnelen.

I dag kommer havnetunnelen et skridt tættere på virkelighed, når Københavns Kommunes Økonomiudvalg efter alt at dømme stemmer for Transportministeriets anbefalinger om at anlægge havnetunnelen.



Den vil strække sig fra Nordhavnsvej over Nordhavn, Refshaleøen, Kløverparken og Amager Fælled til Sjællandsbroen i syd – den såkaldte B4-linje med en prislap på 27 milliarder kroner. Økonomiudvalgets beslutning placerer ikke havnetunnelen endeligt, men angiver, hvilken strækning der skal arbejdes videre ud fra.

- Jeg tror, at vi er den eneste hovedstad i Europa, hvor man accepterer, at dele af den indre by fungerer som omfartsvej, og dér vil en havnetunnel give mere plads i det centrale København, siger overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S) til Berlingske.

Han ser ud til at kunne samle et komfortabelt flertal for B4-linjen. Det eneste parti, der er direkte imod en havnetunnel, er Enhedslisten.

Havnetunnelen vurderes at koste i omegnen af 27 milliarder kroner.

Københavns Kommune regner ikke med, at staten kan finansiere havnetunnelen, og derfor vil kommunen gerne have investorer med i finansieringen i et såkaldt offentlig-privat samarbejde (OPP).

Anders C. Madsen, der er partner i PwC og ekspert i OPP, vurderer, at Københavns Kommune kan hente store gevinster gennem OPP. Anlægsarbejdet er oftest mere effektivt, projektets deadline løber sjældnere fra de private, og kommunen har heller ikke risikoen for eventuelle budgetoverskridelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062