Kæmpe bøde og karantæne i fem år til Susan K
Amerikanske myndigheder har idømt det tysk- og danskejede fragtskib en bøde på 1,2 mio. USD for olieforurening og for at have afgivet urigtige oplysninger til myndighederne.
Det 100 meter lange fragtskib Susan K, der ejes af tyske Nimmrich & Prahm og det danske rederi A.C. Ørssleff i Holte, er blevet afsløret i gentagne udledninger af olieslop i havet i perioden august 2011 til 4. marts i år. Det koster nu ejerne dyrt, da de amerikanske myndigheder har idømt skibet en bøde på 1,2 mio. USD. Værre er det, at rederiet Nimmrich & Prahms skibe nu ikke må sejle i amerikansk farvand i fem år.
Susan K blev kendt, da skibet blev kapret af somaliske pirater i foråret 2011 kun 35 sømil fora Omans kyst. Skibet blev efter et par måneder frigivet efter der var betalt en løsesum på angiveligt fire mio. USD til piraterne.
Det skriver maritimedanmark.dk med San Fransisco Chronicle som kilde.