CMA CGM overhaler Maersk Line
Det store franske containerrederi sejler i dag foran verdens største containerrederi med leveringen af ny containerkæmpe.
Det store franske containerrederi sejler i dag foran verdens største containerrederi med leveringen af ny containerkæmpe.
Når CMA CGM i dag overtager containerskibet Marco Polo fra Daewoo-skibsværtet i Sydkorea, så kan det franske containerrederi prale af at sejle med verdens største containerskib. Marco Polo har nemlig en kapacitet på 16.020 TEU. Dermed slår rederiet ærkerivalen Maersk Line, der har haft rekorden siden leveringen af Emma Maersk (15.500 TEU) fra Odense Staalskibsværft i 2006.
CMA CGM kan dog kun fastholde rekorden indtil juni næste år, hvor netop Maersk Line modtager det første skib i Trippel-E-klassen, der har en kapacitet på 18.270 TEU.
Det skriver Shippingwatch med Alphaliner som kilde.