Hver tiende lastvogn uden snekæder
Østeuropæiske - og norske - lastvogne taget ved storkontrol.
Mandag morgen gennemførte det norske Statens Vegvesen en kontrol på E6 syd for Oslo. 40 vogntog blev grounded, fordi de ikke havde snekæder. Ud af alle disse vogntog var der også fem norske vogntog. Det skriver den norske vognmandsorganisation NLF.
Storkontrollen mandag morgen foregik på kontrolpladsen ved Taraldrud i Ski kommune. Ifølge Vegvesenet blev mere end 400 vogntog stoppet. 40 af dem fik ikke lov til at køre videre på grund af manglende snekæder.
Leder av udekontrollen i Region Øst, Geir Mjøsund, siger på hjemmesiden til Vegvesenet:
- Det ville være uforsvarlig at sende vogntog ind i morgentrafikken i Oslo og videre nordover, uden at have tilgængelige snekæder.
Ingen bøderImidlertid blev der ikke udstedt bøder i denne omgang, eftersom kravet om at medbringe snekæder netop er trådt i kraft fra den 1. november. Men uanset det skal vogntogene have tilstrækkelig dækmontering til at kunne tackle vanskelige køreforhold.
Ronny Lindesteg der er fagchef for udekontrollen, Gruppe Sør var ansvarlig for kontrollen. Han bekræfter at over halvdelen af dem der ikke fik lov til at køre videre, var østeuropæiske vogntog. Kun fem var norske.
– Det er glædeligt at høre at Statens Vegvesen tog sig tid til en sådan storkontrol mandag morgen efter snefald og varslede trafikudfordringer, siger adm. direktør i NLF, Geir A. Mo. Det er alligevel trist at se, at der er så mange som kører i varslet sneføre uden at tænke på trafiksikkerhed og uden at medbringe det nødvendige udstyr.
NLF opfordrer alle til at tage ansvar for trafiksikkerheden,
- Vær forberedt på de norske vinterveje og sørg for at dæk, snekæder og kompetencen til at køre på glatte veje altid er til stede slutter Geir A. Mo.