23948sdkhjf

Merkel foreslår flirt i luftfarten

Det er forlovelsernes tid i luftfartsindustrien netop nu.

Det er forlovelsernes tid i luftfartsindustrien netop nu.



Air France-KLM har indgået et tæt samarbejde med Etihad og Qantas fletter fingre med Emirates, mens SAS og Singapore Airlines efter et langt tilløb har fået et joint venture i luften. Det skriver check-in.dk.

Hvis det står til den tyske forbundskansler Angela Merkel, så bør Lufthansa også finde sig en partner på den internationale luftfartsscene. Således skulle forbundskansleren angiveligt have luftet en idé om, at Lufthansa og Turkish Airlines bør have samme ledelse. Det skriver Reuters.

Det er den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan, der i en tale i weekenden har fortalt om Merkels forslag.

- Under mit besøg i Tyskland, kom Merkel med et forslag om, at lægge Lufthansa og Turkish Airlines under fælles ledelse. Det sagde jeg okay til, fortalte Tayyip Erdogan i en tale til sine partifæller.

- Det er nu et af vores projekter, og med Guds vilje kan og vil vi tage dette fælles skridt, understregede Erdogan.

Hos de to luftfartsselskaber kender man dog ikke umiddelbart noget til eventuelle konkrete politiske overvejelser. Men Lufthansa-talsmand Klaus Walther understreger, at Lufthansa og Turkish Airlines altid er i dialog om hvordan de yderligere kan forbedre og intensivere samarbejdet mellem de to selskaber til gavn for kunderne.

Lufthansa og Turkish Airlines kender hinanden godt fra Star Alliance, hvor de begge er medlemmer. Desuden ejer de sammen charterflyselskabet SunExpress, der med mere end 20 Boeing 737-800 fly opererer mellem blandt andet Tyskland og Tyrkiet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125