Øko-kørsel som spil på app
Truck Fuel Eco Driving, den nye applikation udviklet af Renault Trucks, giver alle mulighed for at praktisere øko-kørsel via en app på deres smartphone eller tablet.
Dette er et seriøst spil til at lære at forudse de særlige vej- og topografi-forhold en chauffør dagligt møder, for derigennem at kunne nedsætte forbruget uden at kompromittere effektiviteten.
Det nye Truck Fuel Eco Driving spil er udviklet af Renault Trucks og første gang vist på video simulatorer på IAA messen i Hannover.
App’en er nu tilgængelig til smartphones og tablets. Baseret på de forhold lastbilchauffører dagligt skal håndtere på vejen, sætter denne app spilleren bag rattet i en Premium Road trækker med 40 ton vogntogsvægt. Formålet med spillet er at køre det så hurtigt og så økonomisk som muligt, uden at overskride gælden trafikregler.
10 missioner, med 10 forskellige sværhedsgrader, tager spilleren ud på ruter i by-eller forstadsområder, på motorveje eller kombinationer af disse miljøer. I begyndelsen af hver mission, får spilleren et sæt af konkrete mål. For eksempel bliver de bedt om at reducere deres forbrug, når du går op ad bakke og ned ad bakke, eller ved kørsel i tæt bytrafik.
Chaufføren bliver løbende informeret om forhindringer på ruten såsom trafiklys, kryds eller trafikpropper, samt den lokale topografi (op ad bakke stigninger, fald, etc.). Chaufføren bliver således nødt til at tænke så langt fremad som muligt, så de kan få størst mulig fordel ud af lastbilens inerti, samt ved at accelerere på det rigtige tidspunkt eller aktivere fartpiloten. Målet er som sagt at opretholde en høj rejsehastighed og på samme tid reducere brændstofforbruget. På ethvert tidspunkt kan chaufførerne beslutte at accelerere eller bremse i henhold til de oplysninger, der vises på skærmen. Men de skal være forsigtige, for hvis de får én fejl for mange, er de nødt til at starte forfra. Med andre ord, kan man kun få adgang til det næste niveau, når spillere har opnået de mål, der er fastsat ved begyndelsen af hver mission. De skal således have tjent mindst en stjerne i slutningen af deres rejse, før de kan gå videre til det næste niveau. De bedste kørere kan tjene op til tre stjerner - hvilket er en måde at vurdere kvaliteten af deres økonomiske kørsel.