Macks nye superlastvogn
I Australien er Volvo Gruppen også repræsenteret stærkt med det amerikanske mærke Mack og man har netop sat en ny demolastvogn i drift.
Det er en Mack Superliner MP10, der er udstyret med en 685 hk Volvo motor, som anvender en SCR-katalysator til rensning af udstødningen. Dertil kommer en transmission med betegnelsen M Drive, som har 12 fremadgående trin og som i princippet er en Volvo I-Shift gearkasse med automatiseret gearskifte. Tandembogien er en Meritor R50 – 160, som er beregnet til 23 ton teknisk bogietryk. Førerhuset er en Mid-Rise sleeper 52” version svarende til 1.321 mm i længden og brændstoftanken har en volumen på 1400 liter.
På billedet er den nye trækker med fire tilkoblede trailere samt en dolly og en samlet vogntogsvægt på ca. 115 ton på vej til Darwin. De fire trailere er to standardtrailere og to linktrailere, hvor den ene standardtrailer har en påhængsvognskobling i bagenden, hvor dollyen er tilkoblet og som har den ene linktrailer tilkoblet, der igen har en standardtrailer tilkoblet.