23948sdkhjf

Forslag til gældssanering af tidligere vognmand i Løsning skal behandles

Flere nyheder fra transport- og logistikbranchen

Flere nyheder fra transport- og logistikbranchen



Forslag til gældssanering af tidligere vognmand i Løsning skal behandles

I gældssaneringssagen for tidligere vognmand og værkstedsejer Ernst Bülow, Frederiksbergvej 44 G, Løsning indkaldes kreditorerne til møde i Retten i Horsens, Skifteafdelingen, Godsbanegade 2, 1. sal, Horsens, fredag den 30. november kl. 10, til behandling af skyldnerens forslag til gældssanering.

Ernst Bülow, der har drevet virksomheden Bülow A/S, blev ved dekret af Skifteretten i Horsens den 24. oktober sidste år erklæret konkurs.

Fordringshavermøde i LH Handel

Ved konkursboet LH Handel ApS, Gestenvej 33, Vejen indkaldes der jf. konkurslovens § 131,

mandag den 19. november kl. 9, til fordringshavermøde for prøvelse af anmeldte krav i medfør af konkurslovens § 82 og § 93-97 på kurator, advokat Ole Clausens kontor hos Lett Advokatfirma, Jernbanegade 31, Kolding.

Kurators indstilling til anmeldelserne tillige med gældbogen ligger til eftersyn på kurators kontor, ligesom indstillingsliste ligger til gennemsyn i Skifteretten i Esbjerg, Dokken 1, Esbjerg, to uger før ovennævnte møde.

LH Handel ApS blev sammen med selskaberne LEH Holding ApS, LH Leasing & Udlejning ApS, og LH Fragtcenter A/S erklæret konkurs den 25. september 2009.

Anmeldte krav skal prøves i Lasse Vognmands sidste vognmandsfirma

I konkursboet Rågelund Vognmandsforretning A/S, Rågelundgyden 11, Aasum, Odense NØ, indkaldes der til møde hos kurator, advokat Lars Hjortshøj Nielsen, Lille Torv 6, Århus C, torsdag den 15. november kl. 10, til prøvelse af anmeldte krav i boet.

Kurators indstilling vedrørende kravene ligger til eftersyn på kurators kontor samt i Skifteretten, Albanigade 30, 1. sal, Odense C, 2 uger før mødet.

I september 2009 gik selskabet Lasse Vognmand A/S konkurs, i december måned 2009 blev det nystiftede selskab Rågelund Vognmandsforretning A/S sendt til opløsning og tidligere vognmand Lasse Johannes Erik Sørensen blev personlig erklæret konkurs den 29. marts 2010.

Skiftesamling i østjysk selskab er sidste step

I konkursboet MS Shipping Invest ApS under tvangsopløsning, Kirsebærhaven 25, Skanderborg holdes der skiftesamling i Retten i Horsens, Skifteafdelingen, Godsbanegade 2, 1. sal, Horsens, mandag den 3. december kl. 9.30, hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Holst Shipping ændrer i bestyrelse og direktion

Den 9. oktober er vedtægterne blevet ændret hos Holst Shipping A/S, Niels Brocks Gade 8, Randers C. og Bent Kiertzner er tiltrådt som formand for bestyrelsen og samtidig udtrådt af direktionen.

Jens Peter Holst er samme dag trådt ud af bestyrelsen og Kristian Dolmer Kristensen, Laskedalen 60, Brabrand er indtrådt i direktionen.

Rederi forhøjer

Vedtægterne er den 1. november ændret hos Maersk Tankers A/S, Esplanaden 50, København K og en kapitalforhøjelse på 80.000.000 kr., er indbetalt i værdier til kurs 3.229,54. Kapitalen i selskabet udgør herefter 280.000.000.

Cadell afløses af Blicher

Direktør Lars Blicher, (adm. dir), Tofteholmen 56, Karlslunde er den 1. november trådt ind i direktionen ved Orange Rederiet ApS, Amaliegade 22, København K, hvor James John Cadell, den 31. oktober er trådt ud.

Direktør træder ud ved Trekantsområdet Kloak

Lykke Meyer Jensen er den 2. oktober trådt ud af direktionen ved Trekantområdets Kloak- Og Industriservice ApS, Toldbodvej 20, Vejle.

Skifte i direktionen

Ved Ølgod Entreprenør og Vognmand ApS, Søndre Egknudvej 1, Ølgod er Bent Stage Hansen, den 1. august trådt ud af direktionen og Jan Rytoft Lillegård, Søndergade 59, Ølgod er udtrådt af direktionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063