23948sdkhjf

Jilko leverer syvakslet tankvognstræk til Hornsyld Købmandsgaard

Jilko har netop leveret et syvakslet tankvognstræk til Hornsyld Købmandsgaard A/S (HK) med forbedret kapacitet tilpasset kundens specifikke behov til en travl hverdag.

Jilko har netop leveret et syvakslet tankvognstræk til Hornsyld Købmandsgaard A/S (HK) med forbedret kapacitet tilpasset kundens specifikke behov til en travl hverdag.



Leverancen til Hornsyld Købmandsgaard omfatter en fireakslet tankforvogn og treakslet tankhænger fra Jilko, som har stået for hele opbygningen fra A-Z, lige fra design, konstruktion og produktion frem til levering.

Vogntoget er optimeret til de nye syvakslede vægtgrænser, specifikt tilpasset HK’s behov, med bl.a. 36 m3 rumfang på forvognen, og 30 m3 på påhængsvognen med en forøgelse af nyttelast, som er nutidens krav til en travl og effektiv hverdag.

Forvognen har bla. fjernstyring af motor og indkobling af kraftudtag for blæserdrift, luftbetjent VBG påhængsvognskobling og er udstyret med en Kaeser blæser. Hængeren har en boltforskydelig VBG-trækstang, SAF skivebremser, Wabco bremseanlæg EBS-E med RSS som modvirker vælteulykker, liftaksel med autodrop på anden aksel. Tankene er udstyret med Welgro 4” trykkuglehaner, som forkorter opstartstiden ifm. aflæsning, vacum på 2 rum, patenterede dæksler, rustfri aflæsserør, fjernsmøring af bundventiler, Jilko konstruerede kegler der medvirker til sikker og hurtig aflæsning, samt enkel central betjening af luftventiler samt luftbetjent sikkerhedsgelænder.

Volvo med fokus på trafiksikkerhed

Forvognen er en Volvo FH 500 hk med I-shift, der er Volvos meget populære automatiserede gearskifte. Chassiset er et 8x2/6 med 3 styrende aksler, 20 tons akseltryksbegrænser og udstyret omfatter også vigtigt trafiksikkerhedsudstyr i form af ACC (afstands radar, der holder afstanden til forankørende og som bremser hvis der er for lille afstand), Dynafleet flådestyringssystem med brændstof/miljøopfølgningspakke inkl. kørehviletids download, leveret af Autohuset Vestergaard A/S – Horsens afdeling, hvor lastvognskonsulent Søren Sørensen har stået for salget.

- Jilko der er blevet styrket som medlem af Novatech-gruppen, skal vokse og videreudvikle komplette specialløsninger inden for tankvogne, tippelad, suge/blæse anlæg og krog/wirehejs, så vi altid er på forkant med udvikling og effektivisering af produkterne tilpasset de individuelle og specifikke kundeønsker, oplyser direktør Henrik Sakstrup.

- Vi koncentrerer os om disse produkter for hele tiden at være forrest på området, og samtidig kunne levere en samlet fremtidssikret løsning, som gennem tæt samarbejde med kunden, svarer til kundens forventninger, og som ikke skal have vognen leveret og opbygget fra flere forskellige leverandører – kunden skal kun henvende sig ét sted og vi ordner alt fra A-Z startende med konstruktion osv., og denne grundholdning har skabt mange trofaste kunder gennem tiden, nævner Henrik Sakstrup

Jilko producerer i øjeblikket til det danske marked 24 stk. fireakslede tankhængere, et syvakslet vogntog med tip og suge/blæs, et wirehejs, samt et suge/blæs anlæg til Norge og udfører en større reparation på en havareret tanksættevogn, så der er godt gang i butikken.

Hornsyld Købmandsgaard har været så venlig at fremvise det nye tankvognstræk på Volvo Truck Center Viborg’s åbenhus arrangement lørdag d. 10/11, hvor Jilkos personale også vil være til stede med andre af Jilkos produkter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094