Medalje til HPT-medarbejder
Ingelise Nedergaard Feddersen fra H.P. Therkelsen hædret med den kongelige belønningsmedalje.
Dronningens hædersbevis har Ingelise Feddersen fået for 40 års tro tjeneste hos Padborg-virksomheden i årene 1972 til 2012. Her har hun gennem alle årene været beskæftiget i regnskabs- og bogholderiafdelingen, hvor hun har taget del i samtlige funktioner i afdelingen. Hun har ikke mindst varetaget kontakten til HPT’s udenlandske afdelinger samt til de tyske myndigheder.
- Det har været en særdeles værdifuld funktion fru Feddersen her har udført til punkt og prikke, lyder det fra en direktør Mogens Therkelsen, der peger på, at Ingelise Feddersen altid har haft orden i tingene.
- Derfor er vi utrolig glade for, at fru Feddersen er blevet belønnet med den kongelige belønningsmedalje, lyder det fra Mogens Therkelsen.